fredag den 26. april 2013
Læreplanstemarene
Under arbejdet med børnene i naturen kan læreplanerne inddrages:
Alsidig personlig udvikling:
Ude i naturen er følelserne i spil fordi børnene i naturen møder liv og død, frygt og begejstring. Naturen udfordrer børnenes grænser på mange måder. Naturen gør også at børnene oplever succes, og det er meget godt for de børn der er gang i, på godt gammelt dansk, de børn med "krudt i røven". Arbejdet med naturen udfordrer bl.a. børnenes fantasi det vil sige at de faktisk finder ud af at et træ ikke bare er et træ. Ved at børnene er ude i naturen oplever de en sansning der styrker læring og de får skabt en erfaring, som de kan bruge senere.
Sociale kompetencer:
Ved at børnene kommer ud i naturen er det grobund for et samarbejde blandt børnene og ude livet binder børnene sammen i nye sociale relationer. I naturen kan børnene lære at have empati og omsorg for dyr og planter. Konflikter blandt børnene er faktisk mindre når de er ude fordi der er mindre kamp om f.eks. legetøjet og der er mere plads udenfor.
Sprog:
Når børnene er ude i naturen kan de slet ikke lade være med at opdage, se, pege og udtrykke sig. Naturen giver muligheder for sproglige færdigheder og nye udtryk som børnene ikke ville kunne få hvis de var indendørs. Naturen giver anledning til fortællinger og erindringer hos de voksne.
Krop og bevægelse:
Naturen opfordrer og træner motorikken balancen, muskelstyrken, koncentrationsevnen og alle sanserne er i spil. Undersøgelser viser også at de børn der opholder sig ude i naturen har færre sygedage i institutionerne.
Kultur og kulturelle udtryksformer:
Der er mange muligheder for at være kreative og udfolde sig i naturen, f.eks. sange, tegninger, kunstværker osv. Naturen er tæt forbundet med vores kultur, bl.a. at besøge landbrug, møller, fiskere osv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar